en Dansk-Tyske Region præsenterede sig tirsdag for højtstående politikere og erhvervsfolk i Berlin. Der var enighed om, at regionen har et stort potentiale for at blive et vækstcentrum, men at infrastrukturen for mennesker og varer skal forbedres.
Der var fuldt hus på den danske ambassade, da Den Dansk-Tyske Region tirsdag var på charmeoffensiv i Berlin. Til den såkaldte parlamentariske aften, som var arrangeret af ambassaden i samarbejde med det dansk-tyske erhvervsprojekt Vækstcentret, var der fint besøg af tyske og danske parlamentsmedlemmer, interesseorganisationer og store virksomheder som Deutsche Bahn og Vestas Tyskland.
Målet med aftenen var at overbevise de tyske beslutningstagere om, at de skal kigge mod nord – især når det gælder vedvarende energi og infrastruktur. Og netop infrastruktur blev et af aftenens nøgleord, idet både oplægsholdere og spørgere hele tiden kredsede om samme konklusion: Den Dansk-Tyske Region har en unik beliggenhed med et stort