Kongelig Classic i den Dansk-Tyske Region

1855 beslutter ambitiøse sejlere at arrangere en stor regattadag i Flensburg. Inspirationen kom fra de begyndende kapsejladsarrangementer i England (1. ”America´s Cup” 1851) og deres stigende popularitet som tidsfordriv for adelen og den daværende overklasse. Man besluttede derfor, at arrangere en kapsejlads for sejlskibe i tillæg til de forskellige regattaer for robåde. Kong Frederik VII blev regattaens protektor.

I 1855 må regattaen have været årets begivenhed i Flensburg. Avisen Flensburger Tageblatt rapporterede, at havnen var fyldt med sejlskibe og robåde i det gode vejr.

På selve kapsejladsen ændrede vejret. Vinden kom fra nordøst og var jævn stærk, da den første gruppe af lystbåde stævnede ud. Lystbåden COSAK fra Nykøbing/ Falster kom hurtigt langt foran feltet med 10 sejlskibe. Vinden friskede op og fra mørke skyer begyndte regnbyger fulgt af stærke vindstød at trække ind over fjorden. COSAK blev pludseligt ramt af et vindstød og båden kæntrede. Da COSAK lå langt foran de andre både, var der kun hjælp at hente fra ledsagebådene. Dampskibet CAROLINE AMALIE satte også omgående både i vandet, men af de 4 besætningsmedlemmer (3 skibsførere og 1 styrmand) blev kun 1 skibsfører reddet.